Den bedrageritiltalte Mikael Ljungman skæver ikke til folks fortid, når han skal have ansatte. Det kom frem i Retten i Lyngby, da den tidligere direktør i Lingmans Xiop-selskab Magnus Söderlund sad i vidneskranken.
Direktørens første opgave er i Xiop er at få regnskabet for 2007 gjort færdig.
- Jeg blev ansat i september 2008 - og havde frist indtil november, forklarer den tidligere direktør.
Han gennemgår bøgerne og finder frem til, at der mangler 430.000 svenske kroner i kassen i kontanter. Pengene er væk. Magnus Söderlund spørger Ljungmans søn, der arbejder i Xiop, om, hvor pengene er - og til sidst fortæller sønnen, at "det er en fyr, der hedder Anders, der henter dem".
Magnus Söderlund finder frem til, at denne Anders har siddet i fængsel seks til syv år for grov kriminalitet og går under øgenavnet Morder-Anders.
- Jeg blev næsten bange, da jeg fandt ud af det. Jeg fik at vide af Mikael, at Anders arbejdede for firmaet som et slag rehabiliteringsprogram, fortalte Xiop-direktøren.
Oveni kom det frem, at Anders kørte rundt i en dyr leaset Volvo Jeep, som belastede selskabets konto med 20.000 kroner om måneden. Men det fik Magnus Söderlund sat en stopper for.
Det gjorde han også for Mikael Ljungmans adgang til kontoen i Xiop. En dag havde direktøren sat penge til side for at betale skat - dagen efter havde Ljungman tilbageført betalingen.
- Jeg blev stiktosset. Og jeg ringede til bankdirektøren og fik stoppet Ljungmans adgang til kontoen. Og det blev bankdirektøren glad for, mens Ljungman blev godt tosset, siger Magnus Söderlund.
Alt i alt tegner den tidligere direktør et broget billede af det selskab, han blev bedt om at være direktør i. Bilag manglede, der var likvidationsproblemer - og til sidst var det også vanskeligt at betale de ansattes løn.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde