Forbrugernes tilfredshed med deres forsikringsselskab holder stort set kursen trods finansiel uro og masser af krisesnak.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk KundeIndex ved Handelshøjskolen i Århus.
Professor Jacob Eskildsen, der står bag undersøgelsen, er overrasket over, at danskerne ligesom sidste år generelt er meget tilfredse med deres forsikringsselskab.
- Det var ikke helt, hvad vi havde regnet med. Men det skyldes formodentlig, at for de fleste af os er forsikringer ikke et produkt, vi engagerer os i, og at vi, der betaler regninger via betalingsservice, heller ikke lige lægger mærke til en eventuel prisstigning på vores forsikringer, siger Jacob Eskildsen til Ritzau.
Danskernes tilfredshed afspejler sig i, at forsvindende få private kunder klager over deres selskab, og at langt de fleste oplever priserne og vilkårerne som gennemskuelige.
- Vi har tidligere set, at kunderne er blevet mere utilfredse på trods af, at deres selskab har forbedret både produkter og den personlige betjening. Det, at vi kan gennemskue et produkt som en bilforsikring betyder meget for kundernes tilfredshed, siger Jacob Eskildsen./ritzau
Jesper Bøgh
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde