Krise og afmatning - og en bro forude

Nedgangstider - men også positive udsigter lidt længere fremme - ikke mindst for Lolland-Falster. Sådan lyder det fra DI Lolland-Falster i en nytårsudtalelse fra formand Allan Holstener Schmidt.

Her skriver DI:
- Finanskrisen og den økonomiske afmatning rammer hele landet. Det giver særlige udfordringer for 2009, og stiller specielle krav til vore kommuner. Trods nedgangstider er der også store lyspunkter for vores område.
- For eksempel beslutningen om anlæg af et af verdens største byggeprojekter, Femern Bælt Broen, Lolland Kommunes succes som "grønt forsøgsområde" og senest har vi stået "skulder ved skulder" i kampen for at bevare nogle af vores truede uddannelser i Nykøbing.

Det er projekter, der skaber håb for vores område, særligt i en tid, hvor de grå skyer trækker sig sammen over økonomien.  De økonomiske udfordringer gør det ekstra vigtigt, at vore politikere er oppe på tæerne for at sikre gode erhvervsvilkår i vores område. Ikke mindst vil byggeriet af Femern Bælt Broen øge efterspørgslen efter arbejdskraft, skriver DI blandt andet.




Nedgangstider - men også positive udsigter lidt længere fremme - ikke mindst for Lolland-Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret