Den alvorlige krise i Dubai har sendt chokbølger gennem den internationale finansverden. Kurserne på de asiatiske børser falder voldsomt.
Nikkei-indekset i Japan faldt fredag med 3,2 procent og sluttede på 9.081.52 point, der er det laveste i fire måneder og tæt på årets laveste notering i juli på 9.050.
I Hongkong faldt kurserne på Hang Seng indekset med næsten 4,9 procent. Her var det især kurserne på banker med udlån i Dubai, der faldt.
Også i Kina gik kurserne ned med knap fem procent. I Europa venter iagttagere også, at kurserne på aktiebørserne falder fredag. Flere venter et fald på en procent.
Aktiehandler frygter, at problemerne i Dubai vil ramme verdensøkonomien, netop som der er tegn på et begyndende opsving.
Dubai overraskede alle ved onsdag at bede kreditorer til firmaet Dubai World om et stop for betaling af renter og afdrag i mindst et halvt år, mens en gæld på anslået 300 milliarder kroner omforhandles.
Investorer trækker deres penge ud af især banker og finansinstitutioner, som har store beløb i klemme i Dubai.
Dubai World og dets ejendomsselskab Nakheel har store lån, som forfalder til betaling i midten af december.
Kreditvurderingsinstituttet Standard and Poor's beskriver skridtet som manglende overholdelse af låneforpligtelser.
Dubai har lånt enorme beløb til et stort byggeboom i de seneste år, der har som mål at gøre olieriget til et turist- og finanscentrum.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker