Betalingsbalancen udviste i juni et overskud på 8,5 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Selv økonomer, der er vant til de store tal, er imponeret af det danske overskud.
- I løbet af de seneste 12 måneder har overskuddet i alt været på svimlende 79 milliarder kroner, oplyser senioranalytiker Troels Theill Eriksen, Nordea.
Han forklarer, at det paradoksalt nok er den økonomiske krise, der er med til at sende overskuddet op i rekordhøjder.
- Selv om eksporten er faldet kraftigt tilbage i forhold til før krisen, har faldet i importen været endnu større, konstaterer Troels Theill Eriksen.
Forklaringen er, at de varer, som Danmark sælger til udlandet, ikke er så følsomme over får dårlige tider, som de varer vi køber i udlandet. Populært sagt køber vi færre biler, mens udlandet fortsat køber dansk medicin.
En solid udvikling på betalingsbalancen betyder, at der er stor frihed i den økonomiske politik, for eksempel til at holde danske renter på et lavt niveau.
Den danske handelsbalance viste i juni et fald i eksporten på 5,3 procent, mens importen faldt med 1,5 procent. Trods faldet over en måned hæfter økonomerne sig ved, at der over de senere måneder har været en stigning i både eksport og import.
- Danske virksomheder har således været i stand til i stigende grad at afsætte varer på verdensmarkedet, siger Troels Theill Eriksen.
- Samtidig er den stigende import tegn på, at der er ved at komme mere gang i den indenlandske efterspørgsel igen, konstaterer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub