Udsigten så lidt lysere ud fra danske indkøbschefers skriveborde i december. Aktivitetsbarometeret for danske industrivirksomheder - det såkaldte PMI-indeks - steg en smule og ramte tallet 48,9 i julemåneden.
PMI-indekset tager temperaturen på dansk industri på baggrund af oplysninger fra landets indkøbschefer. Alt over 50 betyder vækst i virksomhederne.
Det er 18. måned i træk, at det sæsonkorrigerede indeks havner under det neutrale vækstniveau på 50, men det går mod lysere tider. Således bød december på en fremgang på 2,4 procentpoint sammenlignet med november, hvor indekset faldt 2,3 procentpoint.
- Det nuværende niveau nærmer sig dog på ny vækstniveauet, hvilket indikerer, at påvirkninger fra den økonomiske krise er fortsat aftagende, skriver Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (DILF), som beregner indekset i samarbejde med Danske Bank.
Tal for nye ordrer og produktion understreger også, at krisen er på retur. Begge underindeks fortsætter væksten for tredje måned i træk.
Dansk PMI adskiller sig fra industriens konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik ved at være baseret på spørgsmål om virksomhedernes aktuelle situation og ikke om forventninger til fremtiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker