Realkreditselskabet BRFkredit må i første halvår nedskrive godt 1,4 milliarder kroner som følge af den finansielle krise og nedturen på bolig- og ejendomsmarkedet. Den store nedskrivning gør, at selskabet før skat kommer ud af halvåret med et underskud på 747 millioner kroner.
Efter skat er der tale om et underskud på 550 millioner kroner mod 40 millioner kroner for samme periode året før.
BRFkredit har taget en række initiativer for at tilpasse selskabets ressourcer til aktiviteterne. Selskabet meddeler i regnskabet, at man skærer antallet af medarbejdere ned med ca. 80.
Også i andet halvår venter BRFkredit at måtte nedskrive værdier, men dog på et lavere niveau end i første halvår.
Selskabet har sidst i juni ansøgt staten om tilførsel af hybrid kernekapital og venter på denne baggrund at få tilført 2,2 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned