Sparekassen Kronjylland med hovedsæde i Randers har med øjeblikkelig virkning bortvist direktør Ove F.H. Knudsen, fordi han har overtrådt sparekassens interne regler for handel med værdipapirer.
Den ordførende direktør fra Sparekassen Kronjylland, Klaus Skjødt, siger, at det ligger fast, at overtrædelsen af reglerne om handel med værdipapirer er sket i privat regi og intet har at gøre med Sparekassen Kronjylland.
- Ove Knudsens værdipapirhandler er foregået gennem et andet pengeinstitut og berører ikke hverken Sparekassen Kronjylland eller dens kunder, siger Klaus Skjødt i en pressemeddelelse.
Bagmandspolitiet har undersøgt Ove Knudsens forhold, og herunder er der også sket ransagning i Sparekassen Kronjylland omhandlende kalenderåret 2008.
Direktør Klaus Skjødt er overbevist om, at sparekassen som sådan ikke er involveret, men han har bedt den eksterne revision lave en ekstraordinær gennemgang af relevante forhold i Sparekassen Kronjylland.
For blot to dage siden stod den fyrede direktør i spidsen for medieomtalen, da Sparekassen Kronjylland meddelte, at pengeinstituttet forlænger sin vigtige sponsorkontrakt med Superligaklubben Randers FC til 2016. Først på søndag står det klart, om Randers kan blive i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker