"Kun" 75 fyringer hos Hardi

Der uddeles "kun" 75 fyresedler hos Hardi International A/S i Nørre Alslev, der for en uge siden varslede en stor fyringsrunde.
Oprindeligt var der lagt op til 110 afskedigelser.

Når man har kunnet reducere antallet af fyringer til 75 i stedet for 110, skyldes det først og fremmest, at man parallelt med forhandlingerne den seneste uge har aftalt undervisningsforløb med VUC Vordingborg.

Aftalen svarer til et sted mellem 20-30 medarbejdere i en periode.
Undervisningen starter 2. marts og varer minimunm 14 uger frem.
- Så må vi se, hvordan situationen er derefter, siger fabrikschef Preben Kristensen, Hardi International.

Udover aftalen om undervisning har afspadsering af oparbejdet overarbejde også været et led i bestræbelserne på at begrænse fyringsrunden.
- Vi har både i ledelsen og hos medarbejdernes repræsentanterlagt vægt på, at processen i forbindelse med afskedigelserne skulle være så kort som mulig, siger Preben Kristensen.

Fyringerne er blevet nødvendige efter et voldsomt dyk i specielt salget på de østeuropæiske markeder de seneste måneder.




Der uddeles "kun" 75 fyresedler hos Hardi International A/S i Nørre Alslev, der for en uge siden varslede en stor fyringsrunde.

Offentliggjort Sidst opdateret