Kun lave bud på Scandlines
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ejerne af Scandlines har ikke modtaget bud i en størrelsesorden, der matcher forventningerne.
Salget af Scandlines ser ud til at være i strid modvind.
Det danske færgeselskab DFDS har tidligere vist interesse for rederiet, som opererer på færgeruterne mellem Gedser og Rostock og Rødby og Puttgarten, men selskabet valgte i juni måned at droppe købsplanerne.
Ifølge nyhedstjenesten Bloomberg står nu kun TPG Capital, en amerikansk kapitalfond, tilbage med et bud. Dog skulle buddet være så lavt, at ejerne af Scandlines, kapitalfondene 3i og Allianz Capital Partners, ifølge Bloombergs kilder, overvejer helt at aflyse salget af rederiet.
Buddet fra TPG Capital lyder på 1,3 milliarder euro, men ifølge Bloombergs oplysninger vil Scandlines’ ejere have 1,4 milliarder for rederiet.
De to parter prøver stadig at komme til enighed om købssummen, men ellers kan resultatet blive en ny salgsrunde senere på året, skriver Bloomberg.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde