Danske Banks kunder står i kø for at få mulighed for at bruge den nye mobilbank.
Banken lancerede onsdag muligheden for at gå i banken via iPhone, og siden har applikationen været den mest downloadede gratis App i iTunes, oplyser banken.
21.000 kunder har allerede downloadet mobilbanken, og det er flere end ventet. Men mange af de kunder, der ønsker at bruge Danske Mobilbank på deres iPhone, har endnu ikke har fået NemID, og det betyder ventetid.
- Vores underleverandør af NemID kort har svært ved at følge med i det tempo lige nu, så derfor kan der være nogle få dages ventetid, før kunderne får deres NemID og kan logge på, siger pressechef Anders Klinkby til RB Børsen.
Danske Bank har desuden ændret på sikkerhedsindstillingerne, efter at nogle kunder har undret sig over, at de fik adskillige forsøg til at indtaste deres pinkode. Banken mener ikke, at de mange forsøg har udgjort en sikkerhedsrisiko.
- Men for at undgå enhver tvivl har vi valgt at reducere antallet af tilladte forsøg, når PIN-koden skal indtastes, til højst tre. Skulle det ske at PIN-koden indtastes forkert for mange gange, kan adgangen til mobilbanken låses op ved at kontakte bankens kundelinje, oplyser Anders Klinkby.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde