Kuvertkartel: Europæiske firmaer aftalte kuvertpriser
Fem selskaber skal betale 150 millioner kroner i bøde til EU for at aftale for høje priser på kuverter.
Det skal ikke kunne betale sig at danne ulovlige karteller og aftale for høje priser på produkter til skade for forbrugerne.
Det fastslår EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som torsdag er ude med bødeblokken til fem store europæiske producenter af papirkuverter.
De skal tilsammen betale omkring 150 millioner kroner til EU's bødekasse for brud på konkurrencereglerne.
De fem virksomheder er svenske Bong, GPV og Hamelin i Frankrig, tyske Mayer-Kuvert og spanske Tompla. Fire af dem får reduceret bøden, fordi de samarbejdede med EU-Kommissionen under sagens opklaring.
Alle bruger kuverter, fremhæver Margrethe Vestager.
- Når karteldeltagere hæver priserne på dagligdags produkter, er det til skade for millioner af europæere. I denne sag har vi lukket kuverten, forseglet den og returneret den til afsender med en klar besked: Snyd ikke jeres forbrugere, dan ikke karteller!, siger kommissæren.
Også danske forbrugere er ramt af den ulovlige prisaftale om standardkuverter og særligt trykte konvolutter.
"De blev typisk købt af faste distributører og store selskaber i Danmark, Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og Storbritannien", oplyser EU-Kommissionen. Firmaerne udvekslede følsomme oplysninger og koordinerede deres tilbud, når der var store udbudsrunder.
Overtrædelsen af EU's konkurrenceregler begyndte i 2003 og varede til april 2008.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker