Trods flere år med stort fokus på at lukke løngabet mellem mænds og kvinders løn, er der i dag lige så stor forskel på lønposens indhold som for syv år siden.
Det viser en opgørelse af lønnen blandt 14.970 chefer i den private sektor, som er udarbejdet af Lederne, skriver Berlingske Tidende.
Her fremgår det, at en kvindelig leder i gennemsnit tjener 46.000 kr. om måneden - godt 6.000 kr. mindre end mændene.
Tages der højde for forskelle i uddannelse, titler, og at mænd typisk er ansat i brancher med højere løn, er forskellen på 4000 kr., skriver Berlingske Tidende mandag.
- Forskellene er stærkt stigende, jo højere lønninger der er tale om, og jo højere man kommer op i hierarkiet. Det er meget overraskende, at forskellene bliver ved med at være så store, siger Ledernes formand, Svend Askær, til avisen.
Lektor Karen Sjørup fra Roskilde Universitets Center, der var medlem af regeringens Lønkommission, forklarer de store forskelle i løn med, at mændene er bedre til at få de unikke og meget vellønnede job.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde