De naturvidenskabelige uddannelser tiltrækker ikke piger med rundsave på albuerne eller drømme om store karrierer. De kvindelige studerende på uddannelserne har lavere forventninger end de mandlige studiekammerater.
Færre kvinder satser på at blive selvstændige eller ledere. Og når det gælder forventningerne til deres startløn, skyder pigerne flere tusinde kroner under drengene.
Det viser en analyse, Ingeniørforeningen har lavet blandt mere end tusind studiemedlemmer på de naturvidenskabelige uddannelser.
Formanden for Ingeniørforeningens kvindeudvalg, Line Busk, er rystet over resultatet og understreger, at både universiteter, studievejledere, studenterorganisationer, virksomheder og pigerne selv har en opgave her.
- Det danske samfund har simpelthen ikke råd til at lade så mange kvinders lederpotentiale være uudnyttet. Universiteterne skal have mere fokus på, at ledelse også er et kvindefag, siger Line Busk.
Hun er rystet over de kvindelige studerendes forventninger til månedslønnen, der ligger op til 3000 kroner under deres mandlige studiekammeraters.
Undersøgelsen viser, at kun 26 procent af kvinderne vil være ledere, mens det er 39 procent af mændene. Knap hver femte af de kvindelige studerende vil være selvstændige, mens det gælder for hver tredje af de unge mænd.
Undersøgelsen kommer lige op til Kvindernes Internationale Kampdag, der fylder rundt - 100 år - den 8. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde