Om kort tid offentliggøres et idékatalog med praktiske forslag til, hvorledes virksomheder og organisationer kan få flere kvinder med i ledelsen og i deres bestyrelser.
Kataloget bliver resultatet af en dialog mellem erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K), beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg (V) og DI (Dansk Industri).
- Også i regeringen er vi meget optaget af den proces. Men udviklingen skal ikke reguleres ved hjælp af kvoter, siger Inger Støjberg.
Hun lægger dermed afstand til de forslag om kønskvotering, som Stine Bosse, direktør i forsikringskoncernen TrygVesta, fremsætter i i en ny bog. Direktøren anbefaler, at Folketinget lovgiver om kønskvotering i bestyrelser.
- Jeg er totalt og aldeles uenig. Det bliver ikke med mig som minister, at der indføres kvoter ad politisk vej, tilføjer Inger Støjberg.
Hun mener, at alle skal udpeges til deres job, og til bestyrelsesposter, i kraft af deres kvalifikationer.
- Hvis vi udpeger kvinder gennem kvoter, sender det et signal om, at kvinder er ofre, som skal have særlig hjælp. Derfor et klart nej fra mig til Stine Bosses forslag, og jeg vil heller ikke købe det, selv om det eventuelt begrænses til en overgangsperiode, siger ministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned