Krisen har ikke sluppet sit tag i mændene, når det kommer til julegaver.
Men kvinderne har mod på at bruge flere penge på højtiden end sidste år. Samlet vil kvinderne bruge en femtedel mere på gaver end mænd.
Det viser en undersøgelse fra FDB Analyse. Mens kvinderne vil bruge flere penge end sidste år, skærer mændene flere hundrede kroner af gavebudgettet.
Kvinderne har planer om at bruge 3041 kroner i snit på julegaver i år - mændene holder igen og vil kun bruge 2539 kroner.
- Finanskrisen har ikke sluppet taget i os endnu, og det er åbenbart mændene, der er mest påvirkede. Vi kan se, at de skærer ned i julegavebudgettet, og at de skærer ned i antallet af julegaver, siger analysechef i FDB Lars Aarup.
Mændenes mådehold gør dog, at julegaverne formodentlig hverken bliver flere eller større end sidste år. Mens kvinderne i 2010 vil bruge flere penge end i både 2008 og 2009, har mændene skåret voldsomt i budgettet.
En gennemsnitlig dansk mand vil i år bruge 345 kroner mindre på julegaver i forhold til sidste år, og intet mindre end 409 kroner mindre i 2010 end i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde