Lærerformand beklager stilstand i overenskomst
Formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen siger i en video på foreningens hjemmeside, at forhandlingerne om lærernes arbejdstid er gået i stå med arbejdsgiverne fra KL og staten. Foto: Scanpix/Kasper Palsnov
Scanpix/Kasper Palsnov
Arbejdsgivere rykker ikke i forhandlinger om lærernes arbejdstid, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.
Lærernes forhandlinger med staten og Kommunernes Landsforening (KL) om lærernes arbejdstid er gået i stå.
Det siger formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i en video, der er lagt ud på DLF's hjemmeside.
- Vi har fra DL (lærerforeningen. red.) og LC (Lærerforeningens Centralorganisation. red) gjort alt, hvad vi kan for at få en forhandlet arbejdstidsaftale. Men på trods af, at KL havde meldt ud, at de var villige til at gå i reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, har KL efter to måneders forhandlingsforløb ikke fremlagt ét eneste forhandlingsudspil, siger han.
Han undskylder, at han henvender sig til lærerne i en video på hjemmesiden. Men han har ikke tid til at holde flere møder landet over med medlemmerne.
Lærerne kræver nye regler for deres arbejdstid end L409. Det er loven fra Thorning-regeringen, som begrænser lærernes tid til forberedelse efter politikernes indgreb i lærerkonflikten.
- Vi har nu forhandlet i mere end to måneder. Og desværre må jeg konstatere, at forhandlingerne mere eller mindre er gået i stå, siger Anders Bondo Christensen.
Lærernes krav står centralt. De andre offentligt ansatte har før overenskomsterne lovet, at lærernes arbejdstid skal løses først.
Arbejdsgiverne afviser alle lærernes forslag, siger Anders Bondo Christensen.
- Vi bliver nu mødt med argumenter som: Det er ufleksibelt. Og det passer ikke til skolen. Vi er parat til at forhandle alle de regler, som gælder på det øvrige arbejdsmarked, siger Anders Bondo Christensen.
- Men vi skal selvfølgelig have noget, som giver værdi og mening for dig og dine kolleger.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker