Lampevirksomheden Louis Poulsen er sat til salg
Louis Poulsen producerer blandt andet PH-lamperne. Foto: Free/Louis Poulsen
Free/Louis Poulsen
Kapitalfond er på vej til at sælge Louis Poulsen med pæn fortjeneste, erfarer Berlingske Business.
I 143 år har Louis Poulsen produceret lamper til danske og udenlandske kunder.
Og snart kan den historiske virksomhed få ny ejer, hvis ellers Berlingske Business har erfaret korrekt.
Avisen fortæller, at kapitalfonden Polaris er tæt på at sælge firmaet til anden side med en pæn fortjeneste.
Det er angiveligt investeringsbanken FIH Polaris, der har fået opgaven med at finde en ny ejer til producenten af blandt andet de klassiske PH-lamper.
Under Polaris' ejerskab har Louis Poulsen udviklet sig fra at være en underskudsforretning i 2014 til at have et driftsoverskud på 104 millioner kroner sidste år.
Polaris købte angiveligt virksomheden for et beløb i nærheden af 700 millioner kroner for tre år siden.
I de igangværende forhandlinger med nye ejere skulle prisen ifølge Berlingske være mere end fordoblet til 1,5 milliarder kroner.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker