En række innovationseksperter opfordrer landbruget til at tage oplevelsesøkonomien langt mere seriøs, end tilfældet er i dag. Landbruget er for langt fra forbrugerne, lyder budskabet.
Danmark har en lang landbrugstradition, hvor innovation er koncentreret om effektivisering af produktion og omkostningsminimering. Men en række innovationseksperter udfordrer nu den model. Der skal langt mere fokus på salg og markedsføring i form af eksempelvis historiefortælling og oplevelser for forbrugerne.
Det er Vækstforum Sjælland, der har samlet en gruppe af eksperter i innovation og bedt dem se på, hvordan landbruget fortsat udvikles, så det også i fremtiden får en dominerende betydning især med henblik på landbruget i Region Sjælland.
- Effektiviseringstanken har haft en masse positive effekter, men på samme tid haft den effekt, at man har distanceret sig fra forbrugerne, som i langt højere grad vil have unikke oplevelser i forbindelse med deres indkøb, siger Jesper Kring, der er formand for Ekspertpanelet for Innovation.
De danske landbrug er dygtige til at effektivisere produktionen, hvilket har skabt ensartede produkter med en høj kvalitet til lave priser.
Her er eksperternes budskab, at landbruget er nødt til at indse, at der er grænser for, hvor mange flere ressourcer, det kan betale sig at bruge på at gøre produkterne billigere og mere ensartede, når forbrugertendensen går i den stik modsatte retning.
Læs mere i Folketidende fredag.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker