Danske virksomheder inden for landbruget får kritik for at støtte en sojaproduktion i Sydamerika, som er skadelig for både miljø og mennesker. Men branchen forsvarer sig med, at man internationalt kun er en lille spiller på området.
Dermed er det reelt en umulig opgave for den danske landbrugsbranche at få omstillet produktionen i en mere bæredygtig retning.
- Danmark kan ikke gå enegang, og løsningen skal findes i internationale fora, siger Claus Søgaard-Richter, der er direktør i erhvervets organisation Landbrug & Fødevarer.
Han glæder sig dog over, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) har været i tæt dialog med den argentinske ambassadør i Danmark om problemet. Ministeren er også i kontakt med EU-kolleger om sagen.
Landbrug & Fødevarer forklarer, at Danmark importerer 1,8 millioner tons soja fra Sydamerika om året. EU som helhed importerer 35 millioner tons, mens Kina er oppe på 70 millioner tons.
Den danske branche har i forrige uge taget initiativ til, at den europæiske foderorganisation Fefac mødes med en række andre europæiske organisationer for at drøfte europæiske initiativer, som kan være med til at sikre en mere bæredygtig produktion.
Erhvervet har også gennem længere tid planlagt drøftelser med Verdensnaturfonden WWF. Fonden kritiserer danske virksomheder for at være bagud med at stille krav til producenterne i forhold til virksomheder i lande som Holland, Sverige og Belgien.
- Landbrug & Fødevarer ønsker dialog for at fremme bæredygtig sojaproduktion i verden. Derfor vil vi på mødet med de europæiske organisationer drøfte muligheden for at arrangere et møde med europæiske ngo'er med henblik på en nærmere dialog, siger Claus Søgaard-Richter.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde