Kære Lars, kære Helle.
Sådan lød budskabet indtrængende og flere gange til den siddende og den måske kommende statsminister, da formanden for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, på delegeretmødet i Herning onsdag nærmest tryglede om opbakning til det trængte erhverv.
Brancheformanden sagde i sin beretning:
Gør ikke landet den dårlige tjeneste, at I for at score overskrifter i aviserne vælter flere byrder over på erhvervet. Hvis I drukner dansk landbrug i vandplaner og regler, gavner I ikke miljøet. Så flytter I bare bæredygtig dansk produktion til andre dele af verden, hvor ingen bekymrer sig om miljø, arbejdsforhold og dyrevelfærd.
Brockenhuus-Schack sagde, at vi står ved en skillevej.
- Enten fortsætter politikerne med at pålægge os byrder og restriktioner indtil Danmark mister den mulighed, vores erhverv har for at skabe vækst. Eller også vælger politikerne nye intelligente veje til vækst, hvor vi i fællesskab udvikler Danmarks største eksporterhverv samtidig med, at vi sikrer naturen. miljøet og klimaet, sagde formanden.
I de kommende år vil hovedudfordringen for landbruget være at få befolkningen, politikerne og erhvervet samlet om en fælles forståelse, der fører til bedre rammevilkår for den danske fødevareproduktion.
Men det kræver, at alle rykker sig, for befolkningens oplevelse af landbruget som positiv bidragyder til samfundet har været dalende i en årrække, erkender Brockenhuus-Schack.
- Midt i al modgangen står vi nu med en unik mulighed for at for at vende denne udvikling. Vi kan skabe et nyt syn på landbruget som et erhverv, der i fremtiden kan bidrage mere og mere til, at Danmark bliver et rigere og bedre land at leve i, sagde Michael Brockenhuus-Schack på mødet i Herning.
Landbrug & Fødevarer lancerer i 2011 en kampagne, der for omkring 20 millioner kroner skal bidrage til at ændre erhvervets image.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker