3000 ulykker i landbruget kræver hvert år skadestuebehandling. Det er alt for mange, og kurven skal nu knækkes, oplyser Landbrugs Arbejdsmiljøudvalg.
Resten af 2010 skal en sikkerhedskampagne "Ugens Ulykke" højne opmærksomheden på de mange uheld og ulykker i landbrugserhvervet. Som led i kampagnen vil man præsentere en aktuel ulykke i Landbrugsavisen hver uge. I landmændenes fagblad vil ulykkens årsag og konsekvenser blive beskrevet, ligesom der gives gode råd om, hvordan ulykken kunne være undgået.
Arbejdsmiljøkonsulent Tormod Overby fra Dansk Landbrugsrådgivning siger, at det er som med farten i trafikken.
- Vi ved godt, at vi skal passe på, men jo oftere vi bliver mindet om det, desto større chance er der for at vi husker det. Vores håb er, at landmændene og deres medarbejdere vil tage budskaberne til sig og tage en dialog om sikkerhed med udgangspunkt i de enkelte case-ulykker, som vi beskriver, siger Tormod Overby.
I forbindelse med ugens ulykke vil man løbende kunne følge antallet af alvorlige arbejdsulykker i landbruget i 2010. Det vil sige ulykker, der har medført amputation, knoglebrud eller andre alvorligere skader. Statistikken opdateres ugentligt og kan læses på www.landbrugogsikkerhed.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde