Landbrugsrådgivning i stor fusion
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
DLS planlægger sammenlægning med sjællandske Gefion til en kæmpe-organisation med over 300 medarbejdere.
Tiden som selvstændig landbrugsrådgivning er formentlig snart forbi for DLS (Dansk Landbrug Sydhavsøerne), der med hovedsæde i Toreby har sit primære kunde-område på Lolland-Falster og Møn.
DLS lægger nu op til at indgå i en gigantfusion med sjællandske Gefion. Dermed får man en organisation med 9.500 kunder, en omsætning over 200 millioner kroner og over 300 medarbejdere. Heraf 85 i Nykøbing.
Det bliver medlemmerne i de to foreninger, der skal træffe endelig beslutning om fusionen. Det sker på generalforsamlingen 1. marts.
I DLS lægger formand John Nielsen vægt på, at planerne om sammenlægning ikke kommer på baggrund af økonomiske problemer.
- Vi forslår ikke fusionen af nød. Begge foreninger er velfungerende med sund økonomi. Der er tale om rettidig omhu. Ved at gå sammen bliver vi i stand til at tilbyde landmændene en stærkere og mere konkurrencedygtig rådgivning, og vi sikrer også, at vi kan bevare en rådgivning lokalt på Lolland-Falster, siger John Nielsen, formand for DLS.
- Vi har i dag en markedsandel på 65 procent blandt områdets landmænd. Den kan vi øge, når fusionen er på plads, tilføjer han.
Der er lagt op til, at den nye rådgivning skal ledes af en bestyrelse på seks personer - tre fra DLS og tre fra Gefion. Som ny formand foreslås Gefions Torben Hansen.
Læs mere om fusionen i tirsdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde