Landbrugsstøtten overlever

Landbrugsstøtten bliver ikke afskaffet foreløbigt, selvom regeringen har et klart ønske om det.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er blevet kritiseret af  Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som har kaldt misteren en kryster, fordi hun ikke vil indlede forhandlingerne om den kommende reform af EU's landbrugsstøtte med et ultimatum om total afskaffelse af landbrugsstøtten. Muligheden ligger ifølge Morten Messerschmidt lige for, nu da Danmark har formandsskabet i EU. Men fødevareministeren mener ikke, det er det rette tidspunkt.

- Der er ingen i Europa, der er i tvivl om, at Danmark stadigvæk vil afvikle landbrugsstøtten. Men det er ikke på dagsordenen nu, og jeg synes, vi skulle prøve at få noget konstruktivt ud af vores formandskab i stedet for at starte en fuldstændig ukonstruktiv debat, siger Mette Gjerskov til altinget.dk.
 

Foto: DALL JESPER

Der er ikke udsigt til, at landbrugsstøtten bliver afskaffet lige foreløbig.

Offentliggjort Sidst opdateret