* Danmarks Statistik udgiver hvert 10. år en omfattende statistik, der tegner et portræt af de danske landmænd.
* Det er landmænd - med streg under mænd. I 2020 var 94 procent af landmændene i 2020 mænd. Der kommer dog lidt flere kvinder til. Blandt de landmænd, som er kommet til mellem 2010 og 2020, udgør kvinder 10 procent.
* I en populær serie på TV 2 leder danske landmænd efter kærligheden. Men ifølge statistikken har mange faktisk allerede fundet den. 5400 landmænd var gift i 2020, hvilket svarer til 72 procent. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt. Gifte landmænd er overrepræsenterede i alle aldersgrupper på nær blandt de yngste (18-24 år).
* Landmænd har også flere børn end personer i arbejdsstyrken generelt. 87 procent af landmændene har børn. For personer i arbejdsstyrken generelt gælder det kun 66 procent.
- Dette kan til dels hænge sammen med, at en større andel af landmændene lever i parforhold, skriver Danmarks Statistik.
Landmænd får også flere børn ned gennemsnittet. De havde i gennemsnit 2,4 børn, mens det samme tal for alle personer i arbejdsstyrken var 1,4 barn.
* 50 procent af landmændene er 55 år eller ældre. Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen
for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år, mens gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt kun er steget fra 41,9 til 42,8 år.
* Samlet er 50 procent af landmændene 55 år eller ældre. Det samme gælder for 24 procent i den generelle arbejdsstyrke.
Landmænd er underrepræsenteret i de yngre aldersgrupper.
* Analysen fokuserer på selvstændige landmænd over 18 år med heltidslandbrug i selveje. Dermed er deltidslandbrug og andre selskabsformer ikke taget med.
Kilde: Danmarks Statistik.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker