Lang vej opad for LF-job
Foto: Arkivfoto: Claus Hansen
Arkivfoto: Claus Hansen
Nye tal viser, at Lolland-Falster langsomt kravler opad efter krisens kolossale jobtab.
Det går fremad - men det går langsomt og med bump på vejen ...
Hele Region Sjæland og også Lolland-Falster er ved at komme sig efter voldsomme tab af arbejdspladser i kølvandet på finanskrisen.
Men for Lolland-Falsters vedkommende er realiteten, at der fortsat mangler tusindvis af arbejdpladser i forhold til niveauet i højkonjunkturen fra 2007 til 2009. Men det går altså trods alt den rigtige vej.
Det fremgår af helt nye tal fra organisationen Dansk Erhverv, som har kigget detaljeret på udvikingen i hele Region Sjælland og de enkelte kommuner specifikt. Tallene gælder for andet kvartal i år.
I Guldborgsund Kommune er der 16.917 beskæftigede.
Tallet er opgjort efter job i kommunen - altså efter arbejdsstedets geografiske placering og ikke efter de beskæftigedes bopæl.
I eksempelvis Guldborgsund er der mange pendlere, og dermed får man også et andet billede, når man ser på ledighedstallene.
Men under alle omstændigheder fremgår det, at der i de seneste tre måneder er skabt 212 nye job i Guldborgsund. Heraf 168 i private firmaer. Det seneste år er der skabt 213 nye job. Heraf 200 i det private.
Det er også værd at nævne, at der siden bunden nu er lige knap 300 flere arbejdspladser i kommunen. Udviklingen er efter adskillige års fortsatte dyk vendt.
Det er den også i Lolland Kommune. Men med et lille tilbageslag i seneste kvartal. Her mistede man nemlig 25 arbejdspladser. Men det skyldtes alene færre offentlige job. Antallet af private arbejdspladser steg nemlig med 10.
Det er iøjnefaldende, også set over udviklingen det seneste år, at Lolland har præsteret en jobvækst på 293 private job - men samlet set “kun” en vækst på 22 job. Der er med andre ord skåret ganske dybt i de offentlige arbejdspladser.
Siden bunden efter finanskrisen er Lolland “kommet sig” med 105 arbejdspladser. Altså også her et positivt tal.
Men man står stadig med lang, lang vej - og det gælder begge kommuner - op til at få bare nogenlunde fyldt hullerne efter finanskrise og job-massakre.
Du kan læse mere om jobsituationen på Lolland-Falster i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde