Nu bliver håndværkerne tjekket på nettet af kunderne, før de bliver hyret. Foto: Thomas Borberg/POLFOTOPOLFOTO/Thomas Borberg
Danskerne kontrollerer i stigende grad håndværkeren på nettet, inden en aftale indgås.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Et stigende antal danskere afsætter tid til research på computeren, før de indgår aftaler om renovering af badeværelset eller nyt tag på huset.
Ifølge en ny undersøgelse fra søgetjenesten Eniro er andelen af danskere, der surfer efter information om håndværkere inden et køb, steget med 27 procentpoint de seneste to år.
Tendensen bekræftes i erhvervsorganisationen Håndværksrådet, hvor man ifølge chefkonsulent Lars Magnus Christensen både ser muligheder og problemer i udviklingen.
- På den ene side er det positivt, hvis øget internetsøgning før en aftale kan være med til at udrydde nogle af de misforståelser, der kan opstå mellem en kunde og en håndværker, siger han.
På den anden side påpeger chefkonsulenten, at der kan være nogle problemer forbundet med den del af informationsøgningen, der handler om at finde anmeldelser af den enkelte håndværker på internettet.
Annonce
- Det kan være problematisk, fordi det oftest er de utilfredse kunder, der sætter sig til at skrive, mens de mange tilfredse kunder ikke føler samme behov, siger han og fortsætter:
- På den måde kan det blive misvisende, hvis man af 100 kunder har 99 tilfredse og én utilfreds, som med en dårlig anmeldelse på internettet kommer til at farve andres holdning til virksomheden.
Den udlægning er ifølge Peter Birkelund imidlertid skudt helt ved siden af. Han er stifter af internetsiden anmeld-haandvaerker.dk, der siden 1998 har samlet forbrugeres anmeldelser af håndværkere.
- Vi oplever også helt klart en stigning i trafikken, men det er en misforståelse, at det kun er de, der er rasende, der anmelder håndværkeren, siger han.
Tværtimod udgør de negative anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk ifølge Peter Birkelund kun fem procent af de samlede indlæg.
- Men de negative anmeldelser har ganske rigtigt stor konsekvens for den håndværker, der har sjusket, og det, mener jeg, kun er godt, for de skal ikke kunne gemme sig, hvis de ikke gør deres arbejde godt nok, siger han.
Nu bliver håndværkerne tjekket på nettet af kunderne, før de bliver hyret. Foto: Thomas Borberg/POLFOTOPOLFOTO/Thomas Borberg
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde