Langtidsledigheden faldt en smule - og er fortsat lav
Langtidsledigheden har ikke rykket sig meget det seneste år og vidner om et vedvarende stærkt arbejdsmarked.
Det er stadig de færreste, der ufrivilligt oplever at måtte gå ledige i længere tid.
Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i oktober var 14.771 langtidsledige i Danmark.
Det er knap 200 færre end måneden før, men lige godt 2000 flere end for et år siden.
Set i lyset af, at langtidsledigheden nåede op over 50.000 efter finanskrisen og over 40.000 i perioden med corona, er den dog fortsat meget lav. Det påpeger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Det får derfor slet ikke alarmklokkerne til at ringe. Det er blot endnu et tal fra arbejdsmarkedet, som viser fine takter i en tid med modvind fra stigende renter, svækket købekraft hos forbrugeren og en dansk økonomi, der faktisk skrumper, siger han.
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er cheføkonom Sofie Holme Andersen imponeret over, at langtidsledigheden fortsat ligger på et så lavt niveau.
- Det er utroligt glædeligt, at højkonjunkturen ikke kun har fået mange af de langtidsledige i beskæftigelse, men også formået at bibeholde en så lav langtidsledighed gennem længere tid, siger hun.
Det er hovedsageligt gruppen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der er skrumpet siden coronatiden.
Til gengæld er gruppen af langtidsledige ukrainere voksende, hvilket trækker tallet den anden vej.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker