Det er gode tider for boligejere med de såkaldte flekslån. Fredag afsluttede realkreditselskabet Nykredit en auktion over lånene, og det førte til en rekordlav rente på 1,81 procent for et-årige lån med afdrag. Renten gælder også for kunder hos Totalkredit.
Cirka 85 procent af kunderne valgte gennemsnittet over 10 dages auktioner, hvilket førte til renten på 1,81 procent. 15 procent valgte en enkeltstående auktion, og de endte med en rente på 1,65 procent.
De 1,81 procent betegnes af Nykredit som den laveste rente nogensinde, og man venter ikke, at det vil gentage sig foreløbig.
Auktionerne har været præget af stor købelyst blandt investorer. Til hver auktion har der været langt flere købere end der har været obligationer til salg, oplyser Nykredit.
Den store interesse fra investorer har både betydet, at renten kom til at ligge lavere end ventet og at også længerevarende lån har fået rekordlave renter.
Nykredit har været heldig med, at renten er faldet næsten alle dage i løbet af auktionen. Nationalbankens rentesænkning torsdag gav dog ikke nogen gevinst, da renterne steg en smule fredag.
Tidligere har Realkredit Danmark afsluttet sin auktion. Her nåede man ned på en rente på 1,78 procent mod 5,20 procent året før.
For et F1-lån med afdrag er der for hver lånte million en månedlig besparelse på 930 kroner efter skat, viste beregninger efter auktionen hos Realkredit Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde