Lave oliepriser får befordringsfradraget til at skrumpe
Pendlere, der har 100 kilometer til og fra arbejde, mister knap tre kroner om dagen næste år, fordi befordringsfradraget bliver mindre. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Befordringsfradraget falder næste år, fordi udgifterne ved at køre i egen bil bliver mindre.
Pendlere må affinde sig med, at deres befordringsfradrag bliver mindre næste år.
Det sker, fordi benzinpriserne ser ud til at forblive lave i 2017, samtidig med at de nye biler kører længere på literen.
Det oplyser Skat, efter at Skatterådet har beregnet de nye satser for både befordringsfradrag og for godtgørelse for kørsel i egen bil.
De første 24 kilometer til og fra arbejde hver dag vil man som hidtil ikke kunne få fradrag for.
Men de følgende kilometer op til 120 kilometer vil næste år udløse et fradrag på 1,93 kroner pr. kilometer, hvilket er seks øre lavere end i år.
De følgende kilometer udløser et fradrag på 97 øre, svarende til en nedgang på tre øre i forhold til den nuværende takst.
Når det gælder godtgørelse for kørsel i egen bil, falder taksten for de første 20.000 kilometer til 3,53 kroner mod 3,63 kroner i år.
Alt derudover afregnes til en pris af 1,93 kroner kilometeren. Den sats er seks øre lavere end i år.
Privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank gør samtidig opmærksom på, at værdien af fradraget bliver mindre, fordi sundhedsbidraget falder med et procentpoint, samtidig med at bundskatten stiger et procentpoint.
- Hvis man har 100 kilometers transport om dagen, kommer værdien af fradraget alt i alt til at falde fra 42,21 kroner om dagen til 39,48 kroner.
- Der naturligvis ikke noget, der vender op og ned på familieøkonomien eller på beslutningen om, hvor man skal bo eller arbejde. Men helt uden betydning er det selvfølgelig ikke, skriver hun i en kommentar.
Skatterådet har i sine beregninger skønnet, at benzinprisen næste år i snit vil ligge på 11,49 kroner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde