Lavprisgiganten Easyjet tredoblede overskuddet i året, der gik, takket være flere passagerer og billigere brændstof, oplyser selskabet.
I regnskabsåret 2009/2010 tjente Easyjet 154 millioner pund efter skat - eller omkring 1,3 milliarder danske kroner mod 474 millioner kroner i sidste regnskabsår.
49 millioner passagerer fløj med Easyjet i løbet af de 12 måneder - en stigning på 8 procent i forhold til det foregående regnskabsår.
Dermed sidder Easyjet på 7,6 procent af det europæiske marked mod 6,5 procent for et år siden.
Og der bliver flere sæder at fylde, for Easyjet har planer om at udvide flåden med 24 nye fly i løbet af de næste to år. Dermed udvider Easyjet sin kapacitet med 12 procent, oplyser selskabet i sit årsregnskab.
Easyjet nyder godt af, at stadig flere europæiske flypassagerer rejser med lavprisselskaberne frem for at flyve med de traditionelle, nationale selskaber.
Easyjets administrerende direktør, Carolyn McCall, regner med, at selskabet fortsætter med at kapre markedsandele i den kommende tid.
- Easyjet er stærkt rustet til at drage fordel af de indbringende vækstmuligheder på de korte europæiske flyruter, siger hun i regnskabet.
Easyjet har i en periode oprustet på ruterne i Skandinavien, og nu flyver 13 ruter fra regionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker