De lønmodtagere, der kun har et folkeskolebevis med til jobsamtalen, løber to en halv gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der offentliggøres i dag.
Danmarks Statistik er gået bag om de månedlige ledighedstal, og selvom det er velkendt, at personer, som kun har en grundskoleuddannelse, generelt har en højere ledighedsrisiko end andre, så er den voksende forskel overraskende.
Der er nemlig forholdsvis store forskelle i ledighedsrisikoen afhængigt af uddannelsesniveauet, og den forskel er vokset de seneste år. Der er nu tale om en tredobling i ledighedsrisikoen siden 2007 for de lavtuddannede i forhold til de højtuddannede.
Men det er ikke kun uddannelsen, der betyder noget for lønmodtagernes risiko for ledighed. Rapporten viser, at mænds risiko for at blive ledige er på det højeste niveau siden år 2000, og at deres risiko er 70 procent større end kvinders.
Allerværst ramt er man, hvis man er en mand på mellem 16 og 24 år, der er uuddannet og ansat i metalindustrien på Bornholm. Så kan man som minimum se frem til fem måneder uden noget arbejde.
Med en stigning på 151 procent er 16-24-årige nemlig den aldersgruppe, der har oplevet den største stigning i ledighedsrisikoen. Metalarbejdere har seksdoblet deres ledighedsrisiko siden 2007 og sætter dermed en trist rekord i sammenligning med andre brancher. Bornholm er den landsdel, hvor der er størst risiko for at overgå til ledighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde