Arbejdsløse eller efterlønsmodtagere, som gerne vil yde frivilligt, ulønnet arbejde i organisationer som Mødrehjælpen, Kirkens Korshær eller Ungdommens Røde Kors, bliver hindret i at gøre det, fordi de risikerer at blive trukket i dagpengene eller efterlønnen.
Morgenavisen Jyllands-Posten skriver, at regeringens eget rådgivende organ, Frivilligrådet, retter en skarp kritik af reglerne og opfordrer beskæftigelsesministeren til at ændre dem.
- Det giver ingen mening, at en maler på dagpenge eller efterløn ikke må male et klublokale i Kirkens Korshær, hvor han har meldt sig som frivillig hjælper. Det virker som om, man har lavet reglerne ud fra en mistro om, at nogen vil udnytte systemet, siger formanden for Frivilligrådet, tidligere SAS-direktør Susanne Larsen til Jyllands-Posten.
Men beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er ikke indstillet på at ændre, "de gode og præcise regler, som vi har i dag":
- Man får dagpenge for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det frivillige arbejde må heller ikke komme til at tage job fra selvstændigt erhvervsdrivende, siger Inger Støjberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub