Ledighed for ufaglærte historisk lav
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Job-boom i hele regionen. Ledigheden falder fortsat på Lolland-Falster. Også for ufaglærte.
I fagforbundet 3F Guldborgsund er ledigheden nu nede på 3,5 procent.
- Det er historisk lavt, konstaterer formand Niels Henriksen.
I 3F Lolland er situationen den samme. Omregnet til fuldtidsledige er man nede omkring 3,0 procent.
- Der er efterspørgsel på medarbejdere fra en række virksomheder. Det er meget positivt. Nu skal vi gøre en ekstra indsats her i de gode tider for også at få opkvalificeret de sidste ledige, så flest muligt overhovedet kan få del i jobmulighederne, siger Jørgen Erik Kozak Nielsen, formand for 3F Lolland.
Carsten Bloch Nielsen, formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), glæder sig over, at opsvinget i beskæftigelsen gælder hele regionen - og ikke mindst områderne langt fra København.
- Det bliver bedre og bedre. Vi er midt i et jobboom, siger han.
Ifølge både arbejdsmarkedsråd og fagforbund er efterspørgslen på medarbejdere meget bredt fordelt.
Men blandt de større er der lige nu blandt andet efterspørgsel fra MHI Vestas i Nakskov, Danish Crown i Ringsted - og desuden er en række store anlægsarbejder i gang eller på vej som sygehus i Køge, ny jernbane Ringsted-Rødbyhavn, ny Storstrømsbro og Femern-forbindelsen.
Klik her for at læse Folketidende på
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde