Ledigheden fortsætter med at dykke.
Antallet af ledige faldt til 157.500 i april, hvilket svarer til 5,8 procent af arbejdsstyrken.
Dermed er der tale om et fald på 2900 personer i forhold til marts, hvor ledighedstallet lå på 160.400.
Siden januar er bruttoledigheden dermed faldet med 7700 personer, viser opgørelsen.
Apriltallet dækker over et fald i nettoledigheden på 4100 personer, mens antallet af personer i aktivering er steget med 1300.
Det er især mænd, der får glæde af den faldende ledighed. Mens der er 2300 færre ledige mænd, er antallet af ledige kun faldet med 600 blandt kvinder.
Siden januar er kvindernes ledighedsprocent uændret på 5,4, mens den for mænd er faldet fra 6,6 procent til 6,1 procent.
De største fald i ledigheden er sket i Jylland. Både i Syd- og Vestjylland faldt ledighedsprocenten fra 5,2 til 5,0.
Den laveste ledighed findes fortsat i Nordsjælland, hvor 4,4 procent er ledige. Højest er ledigheden i Københavns by med 7,3 procent, på trods af at ledigheden i dette område faldt ganske pænt i april måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker