Antallet af ledige i december var stort set uændret i forhold til november. Med et minimalt fald på 200 ledige personer er der fortsat en bruttoledighed på 6,1 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Samlet betyder det nu, at der er en bruttoledighed på 167.100 personer, og det svarer til 6,1 procent af den samlede arbejdsstyrke.
- Ledigheden i Danmark fortsætter den stabile udvikling, vi har set igennem det meste af andet halvår 2010, skriver Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.
Bruttoledigheden er defineret som personer, der står umiddelbart til rådighed for arbejdsmarkedet - uafhængigt om de er i aktivering eller ej.
Ifølge Jes Asmussen har der med lidt god vilje været en meget svag nedadgående trend i de seneste måneder.
- Det er således tydeligt, at den markante nedtur, vi har set på arbejdsmarkedet, er bremset op, og at de bedre konjunkturer, vi også har set i Danmark, har haft en positiv indvirkning, siger han.
Der er dog ikke umiddelbar grund til at bryde ud i jubel på arbejdsmarkedets vegne endnu. For der er stadig ingen tydelige tegn på, at ledighedskurven for alvor er begyndt at knække i nedadgående retning, tilføjer Jes Asmussen.
- Vi befinder os således formentlig stadig på et vippepunkt, hvor vi meget gerne skulle se, at den positive økonomiske udvikling, vi har set under genopretningen af dansk økonomi indtil videre, fortsætter i det nye år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned