Ledigheden fortsætter i vejret. Arbejdsløshedskøen voksede i oktober med 5400 personer, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik.
Samlet er der nu 118.300 personer i arbejdsløshedskøen svarende til 4,2 procent. Der er tegn på, at ledigheden ikke vokser helt så eksplosivt som i begyndelsen af året.
Men det danske arbejdsmarked er meget hårdt ramt af den økonomiske krise, vurderer cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken.
- Vi skal tilbage til oliekriserne i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne for at finde en kraftigere stigning i ledigheden på så kort tid, konkluderer Jes Asmussen.
Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, fastslår ligeledes, at arbejdsmarkedet er i krise, og at fyringerne på danske virksomheder vil fortsætte de kommende måneder.
- Selv om der er udsigt til stigende produktion i en række virksomheder, så vil de virksomheder i høj grad kunne skrue produktionen op uden at skulle ansætte nye medarbejdere. Produktionsfremgangen vil derfor ikke være nok til at modgå de fyringer, som der fortsat er udsigt til i andre virksomheder, skriver han i en kommentar.
Danske Bank forventer derfor, at ledigheden kommer til at stige til i underkanten af 130.000 personer ved udgangen af året i år - og i størrelsesordnen 160.000 personer ved udgangen af året næste år.
Ledigheden nåede det laveste niveau i nyere tid i juni 2008 med 45.900 ledige personer. Siden da er ledigheden steget med 72.500, svarende til 158 procent.
Det svarer til en stigning på gennemsnitligt 4500 personer hver måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde