Det ser godt nok ud på overfladen. Ifølge Danmarks Statistik blev ledighedskøen 800 personer kortere i juli. Men antallet af ledige i aktivering er steget dramatisk. Dermed er ledigheden reelt steget med 5100 personer fra juni til juli.
Den officielle ledighed ligger nu på 112.800, når der korrigeres for sæsonudsving.
Men faldet i det officielle ledighedstal dækker over, at antallet af aktiverede ledige i samme periode er steget med 5800 personer. Dermed er bruttoledigheden vokset med 5100 personer til i alt 171.000 personer.
Der er tale om en stor stigning i bruttoledigheden. Den største siden oktober 2009.
Det betyder, at bruttoledigheden nu er steget uafbrudt siden juni 2008, hvor den nåede et lavpunkt på 68.000.
Fra udgangen af 2009 til juli 2010 er ledigheden faldet med 4600 fuldtidsledige, mens bruttoledigheden er steget med 13.271. Der er altså blevet flere og flere arbejdssøgende.
Den officielle ledighed ligger nu på 4,1 procent af arbejdsstyrken mod 4,2 procent i juni. Dermed er tallet stort set på niveau med tallet for maj, mens det i juni lå på 113.600.
Fordelt på regioner var der i juli et fald i ledighed i Københavns by og i Østjylland, Til gengæld steg ledigheden på Bornholm, i Vest- og Sydsjælland samt i Vestjylland.
Ledigheden holder sig uændret på 3,5 procent for kvinder, mens ledigheden for mænd er faldet svagt til 4,7 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub