Lego bygger nyt hovedkvarter i Billund
Legetøjskoncernen Lego bygger et nyt stort hovedsæde i Billund i Midtjylland. Det er tegnet af C.F. Møller.
Den kendte danske legetøjskoncern Lego vil opføre et nyt hovedsæde i Billund. Det nye hovedsæde vil være på 52.000 kvadratmeter og er tegnet af arkitektstuen C.F. Møller.
Det nye bygningskompleks forventes at stå færdigt i 2020, mens første fase skal stå færdig i 2018.
- Vi har været heldige og dygtige, at vi er vokset meget i de seneste år. Derfor har vi fået mange nye kollegaer både globalt og her i Billund. Vi blev 250 flere sidste år alene, og derfor er vi vokset ud af vores rammer.
- Derfor sidder vi i alle mulige midlertidige kontorer og lokaler. Derfor skal vi samles i en bygning, siger Claus Flyger Pejstrup, senior vice president i Lego.
De nye lokaler skal danne en ramme om medarbejderne med en stribe atriummer, lyse farver og plads til arbejde og fritidsaktiviteter.
- Vi synes, at bygningen hylder Lego-ideen med sine skæve vinkler og sine Lego-ikoner i strukturen, siger Claus Flyger Pejstrup.
Investeringen i et nyt hovedkvarter er ifølge direktøren "betragtelig".
Lego har over 17.000 medarbejdere verden over, hvoraf 4000 arbejder i Danmark.
Selskabet fortalte i april, at man havde planer om muligvis at investere i nye bygninger og kontorer i Billund. Her understregede administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, at investeringen ville ske i Billund.
- Planerne signalerer klart, at vi fortsat ser Billund som hjertet i vores selskab, sagde han, hvilket onsdag bliver spejlet af Claus Flyger Pejstrup:
- Det har slet ikke været på tale at lægge det andre steder end Billund. Lego og Billund hører sammen, siger han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker