Lego-direktør får ny rolle i koncernen til nytår
Jørgen Vig Knudstorp skal fremover være arbejdende bestyrelsesformand i Lego-koncernen.
Jørgen Vig Knudstorp stopper som administrerende direktør for Lego ved årsskiftet.
Han skal fremover være arbejdende bestyrelsesformand i koncernen, der ejes af familien Kirk Kristiansen via selskabet Kirkbi.
Her bliver hans fornemste opgave at passe på Lego-varemærket.
- Min nye rolle er i partnerskab med Thomas (Kirk Kristiansen, red.) at drive alt, der har at gøre med ejeren og at udvikle og beskytte Lego-brandet og ideen bag ved Lego og desuden forretningsudvikle varemærket Lego, siger Jørgen Vig Knudstorp i et interview med Finans.
Han fortæller videre om årsagen til skiftet, at hans opgave med både at lede virksomheden Lego og Kirk-familiens andre interesser simpelthen er blevet for stor.
Knudstorp blev ansat som administrerende direktør i Lego i oktober 2004, hvor koncernen var i store vanskeligheder.
Men siden da er det lykkedes igen at gøre plastikklodserne til en storsællert over hele verden, og i 2015 rundede selskabet en omsætning på 35 milliarder kroner.
Ny administrerende direktør for Lego bliver 60-årige Bali Padda, der har været en del af direktionen i ti år.
Han varetager lige nu opgaverne som drifts- og HR-direktør og kom til Lego tilbage i 2002 fra en stilling som leverandøransvarlig hos skofirmaet Timberland i USA.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker