Lego har milliarder til gode hos kunderne
Lego har milliarder til gode hos kunderne. Langt hovedparten ender dog med at betale. (arkivfoto) Foto: Barbro Wickström
Barbro Wickström
Stor global vækst betyder, at Lego har måttet sætte markant flere penge af til potentielt ubetalte regninger.
Danske Lego spreder sig over hele verden og er de seneste år vokset markant. Det kan ses tydeligt i mængden af regninger til kunder, der ikke havde betalt endnu. Det viser Legos regnskab for 2016.
Det fremgår, at Legos kunder - hovedsageligt legetøjsbutikker og detailkæder - ved årsskiftet manglede at svare regninger for 7,5 milliarder kroner ud af en omsætning på 37,9 milliarder kroner.
Det er en stigning på 777 millioner kroner i forhold til året før.
- Som konsekvens af Lego-gruppens globale vækst oplever selskabet en stigning i risikoen relateret til tilgodehavender. Det bliver reflekteret i en stigning i hensættelserne til dårlige udlån, skriver Lego i regnskabet.
Finansdirektør i Lego John Goodwin fortalte torsdag i forbindelse med regnskabet, at specielt julesalget har pumpet mængden af ubetalte regninger op.
Samlet havde Lego ved årets udgang afsat 373 millioner kroner til at dække eventuelle regninger, der aldrig bliver betalt.
Regninger for 395 millioner kroner var ubetalte ud over den frist, som kunderne har til at betale. Men det bekymrer ikke John Goodwin.
- Vi har ikke set en forværring i betalingsprofilen hos vores kunder. De er fortsat meget sunde. Det er noget, jeg har holdt skarpt øje med siden årsskiftet, og betalingerne kommer ind i en lind strøm, siger han.
Lego har da også meget få kunder, der ender med slet ikke at betale. I 2016 blev 19 millioner kroner opgivet.
Mens det var en stigning fra 12 millioner i 2015, er det en forsvindende lille del af omsætningen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde