Legoland-ejer sætter rekord med 66 millioner gæster i parker
Her der det Legoland i Californien. Foto: Reuters/Mario Anzuoni/arkiv
Reuters/Mario Anzuoni/arkiv
Omsætningen i de nu otte Legoland-forlystelsesparker steg markant i 2017.
Trods dårligt sommervejr i Europa og terrorangreb i Storbritannien kan Merlin Entertainment, der ejer og driver Legoland-parker verden rundt, se tilbage på et år med publikumsrekord og højere indtjening.
Det fremgår af selskabets regnskab for 2017.
Koncernen ejer en stribe forlystelsesparker ud over Legoland. Parkerne havde i alt 66 millioner besøgende. Det er en stigning på 3,5 procent.
- Et år, der startede godt med positivt momentum i næsten alle dele af gruppen, blev i sidste ende defineret af en række af terrorangreb i Storbritannien uden fortilfælde og dårligt til ekstremt vejr i hele sommersæsonen i Europa.
Det siger topchef i Merlin Entertainment Nick Varney i en kommentar til regnskabet. Han tilføjer, at det altså på trods af disse forhold lykkedes koncernen at vokse i omsætning og overskud og sætte publikumsrekord.
Omsætningen steg 11,6 procent til 1,6 milliarder pund, mens resultat før skat steg seks procent til 209 millioner pund.
Det svarer til i omegnen af 13,5 milliarder kroner i omsætning og knap 1,8 milliarder kroner i resultat før skat.
Det er dog også hjulpet godt på vej af flere nyåbnede parker og hoteller i løbet af året - blandt andet et nyt Legoland i Japan.
De nu i alt otte Legoland-parker omsatte for omkring 5,1 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 25 procent.
Ud over Legoland driver Merlin 11 forskellige brands. Det er blandt andet Sea Life, Alton Towers og Madame Tussauds.
Den danske legetøjsgigant Lego solgte Legoland, som dengang talte fire parker, til Merlin Entertainments i 2005. Men Lego gav ikke helt slip på forlystelserne.
Kirk-familien, som ejer Lego, købte nemlig ved samme lejlighed 30 procent af selskabet, der i dag driver temaparkerne med det verdenskendte legetøj.
I alt ejer Merlin Entertainments 124 attraktioner i 25 lande.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker