Legolands ejere øjner opkøb af SeaWorld
Legolands ejere overvejer ifølge Bloomberg et opkøb af SeaWorld. Foto: Free/Stuart Ramson
Free/Stuart Ramson
Merlin Entertainments, der ejer Legoland-parkerne, er ifølge kilder ude efter SeaWorld.
Ejeren af Legoland, britiske Merlin Entertainments, har kontaktet SeaWorld Entertainment med henblik på et muligt købstilbud.
Det rapporterer Bloomberg News ifølge Ritzau Finans med henvisning til kilder med indblik i sagen.
Merlin, der driver forlystelsesparker over det meste af verden, heriblandt otte Legoland-parker, har ifølge kilderne budt på en del af SeaWorld.
Dermed er parterne stadig et stykke fra hinanden. Ifølge kilderne foretrækker SeaWorld således et samlet salg.
Rådgivere er forvejen i færd med at undersøge Seaworlds strategiske muligheder, og selskabet skal også have modtaget henvendelser fra andre interesserede.
I forhold til Merlin passer Seaworlds forretning ind i strategien om at udvide Merlins forretning uden for London, hvor selskabet blandt andet står for driften af turistmagneter som Madame Tussauds voksmuseum og pariserhjulet London Eye.
Aktierne i Merlin stiger torsdag med 2,3 procent på børsen i London, og SeaWorld sendes over 6 procent højere på det amerikanske formarked.
Lego-familiens pengetank Kirkbi ejer 30 procent af Merlin Entertainment.
Samlet kunne Merlin Entertainment, der ejer forlystelsesparker i alle størrelser verden over, i 2016 notere sig en omsætning på 1,5 milliarder pund, 12,7 milliarder kroner.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker