Udlejning af dvd-film fra kiosker og andre udlejningsbutikker er raslet ned, og filmdistributørerne forventer at udviklingen fortsætter.
De seneste fem år er salg af lejefilm på dvd nemlig faldet med en tredjedel, og der er intet tegn på, at udviklingen er slut.
Det skriver Dansk Handelsblad.
- Markedet falder otte-ti procent årligt, og så må kæden knække i løbet af fem år. Så er der ikke penge i det længere for en del forhandlere, siger formanden for Foreningen af Danske Videogram Distributører, Thomas Schultz.
Om fem år vil det ikke være særlig rentabelt at udleje film alene, og det vil være mere interessant at have andre varer på hylderne i kioskerne.
Men de traditionelle udlejere af film skal nok finde på at sælge andre varer eller film på en anden måde end det sker i dag.
Det hænger sammen med, at næsten alle danskere i dag har internet og mange efterhånden har et tv, som kan vise film, der er hentet og lejet over nettet.
Thomas Schultz forventer, at leverandørernes salg af udlejningsfilm til kæderne af butikker, som udelukkende beskæftiger sig med film, falder med otte-ti procent i 2010.
Den hurtigt voksende digitale udlejning af film truer den gammeldags filmleje. Mange foretrækker at leje filmen via fjernbetjeningen hjemme fra sofaen. Samtidig er købefilm blevet billigere, så en del foretrækker at købe filmen.
- Det koster 35-40 kroner at leje en filmnyhed, og man kan købe lidt ældre titler i høj kvalitet til 49 kroner. Så mange vælger at købe filmen, som de så også slipper for at skulle aflevere tilbage, siger Thomas Schultz, salgs- og marketingdirektør i SF Film A/S.
I 2006 blev der udlejet dvd-film for 147 millioner kroner. Det tal var i 2009 reduceret til 100 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde