Medicinalselskabet LEO Pharma graver dybt i tegnebogen og køber den australsk-amerikanske konkurrent Peplin for knap 1,5 milliard kroner.
Peplin er børsnoteret i Australien og står bag udviklingen af et lægemiddel til behandling af sygdommen aktinisk keratose, som er et forstadie til hudkræft. Opkøbet er ifølge koncernchef Gitte Aabo i tråd med Ballerupkoncernens ambition om at blive ledende inden for behandling af hudsygdomme.
- Kliniske undersøgelser viser, at vi står med et lægemiddel, der vil give afgørende fordele i forhold til de behandlingsmuligheder, der findes på markedet i dag, og dermed give patienterne begrundet håb om en hurtig, enkel og effektiv behandling, siger Gitte Aabo i en pressemeddelelse.
Da opkøbet bliver finansieret direkte ud af den daglige drift, kommer den store investering til at gå ud over Leo Pharmas bundlinje.
- Købet betyder, at vores resultat for 2009 ikke bliver så pænt. Til gengæld vil dette lægemiddel bidrage betydeligt til vores fremtidige salg og indtjening, siger Gitte Aabo.
Peplin og dets 45 medarbejdere vil fortsætte som selvstændigt datterselskab i Ballerupkoncernen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker