LF-erhverv i corona-beredskab
Flere medarbejdere hos MAN Energy Solutions i Holeby er i hjemmekarantæne efter udlandsrejser, oplyser direktør Finn Fjeldhøj. Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Coronavirus-udbrud påvirker virksomheder på Lolland-Falster.
For en række lokale virksomheder kan coronavirus-udbruddet i høj grad mærkes.
Hos MAN Energy Solutions i Holeby har man tre medarbejdere i hjemmekarantæne i 14 dage.
- Vi har haft tre medarbejdere i hjemmekarantæne i 14 dage. To er kommet hjem fra Kina og en fra Sydkorea. Den ene har været hjemme i 14 dage og er mødt på arbejde i dag, fortæller direktør Finn Fjeldhøj, der understreger, at ingen af medarbejderne er blevet testet positive og heller ikke har symptomer.
Også producenten af designermøbler, Softline A/S i Maribo, er påvirket af coronavirus.
- Vi får leveret tekstiler fra flere leverandører i Italien. En enkelt af leverandørerne ligger i Norditalien, mens vi har fem-seks andre leverandører i Italien. Vi har nu bedt leverandørerne om at få leveret så hurtigt som muligt, fortæller direktør Finn H. Sørensen.
På Hardi International A/S i Nørre Alslev tager man også forholdsregler.
- Vi har besluttet, at alle typer af rejser skal vurderes. Derfor skal alle rejser godkendes af ledelsen. Det værste scenarie vil være, hvis hele fabrikken skal i karantæne, fortæller direktør Sten Kjelstrup.
Læs mere i Folketidendes papiravis mandag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker