LF har sagt ja til flest flexboliger
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Lolland-Falster er det område i Danmark, hvor man har godkendt flest af de såkaldte flexboliger.
Den nye ordning, som har eksisteret et år, betyder, at man - med en personlig tilladelse fra kommunen - kan købe en helårsejendom i en række områder og benytte den som fritidsbolig. Ordningen er især tænkt som et middel til at få gang i omsætningen af ellers svært sælgelige huse i landområder.
På Lolland-Falster er der frem til begyndelsen af marts givet samlet omkring 60 tilladelser. Heraf cirka 40 i Lolland Kommune og 20 i Guldborgsund. Herudover en del såkaldte forhåndsgodkendelser.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har opgjort, at der frem til nytår landet over var givet cirka 135 flexbolig-tilsagn.
- Der er interesse for ordningen, som kan hjælpe til at skabe nyt liv i landdistrikter. Men reglerne er under et år gamle, og der er brug for mere viden om mulighederne. Derfor vil vi samarbejde med kommuner, ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, arkitekter, turistbranchen og andre om, hvordan man kan bruge flexbolig-ordningen endnu mere, siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.
Læs meget mere i onsdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde