LF-kommuner på borgerjagt
Foto: Grafik: Lolland Kommune
Grafik: Lolland Kommune
Job, uddannelse - og muligheden for at blive velhavende ved at flytte til Lolland-Falster.
Job og uddannelse.
De to elementer er - ikke overraskende - centrale i bestræbelserne på at få stoppet den hastigt nedadgående spiral med dalende folketal på Lolland-Falster.
Det fremgår også af en helt ny, omfattende analyse af til- og fraflytning fra landsdelen, som Oxford Research og Business LF har lavet for de to kommuner. Senere på måneden skal politikerne i Lolland og Guldborgsund kommuner se nærmere på tal og især en række anbefalinger til, hvor man skal sætte ind i jagten på nye borgere - og i indsatsen for at blive bedre til at holde på dem, man har...
I en lang årrække er befolkningstallet hvert år dalet med langt over 1.000 - flest fra Lolland Kommune. Det er fælles for de to kommuner, at det især er de unge, der flytter. Og for få kommer tilbage efter endt uddannelse. Til gengæld er der eksempelvis i Guldborgsund flere tilflyttere end fraflyttere i de ældre årgange fra 50 år og op-efter.
I øjeblikket kan der især for denne aldersgruppe også være rigtigt mange penge at hente ved at skifte for eksempel lejligheden i København ud med et godt hus her i landsdelen.
Alene det seneste år er det såkaldte “bytteforhold” forbedret med 200.000 kroner i kraft af stigende hovedstadspriser og faldende priser her i området.
Flytte-manøvren kan sende omkring 1,5 million kroner ind på kontoen, viser beregninger fra Nordea Kredit.
Læs meget mere i lørdagens boligtillæg i Folketidende.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker