LF-transport får nye muligheder
Det logistiske tyngdepunkt vil forskyde sig øst på, når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029. Foto: Per Houby/Arkiv
Per Houby/Arkiv
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner vil det logistiske tyngdepunkt flytte sig fra vest- mod østdanmark. Det skaber forventninger om flere virksomhedsetableringer i landsdelen
Selvom åbningen af Femern Bælt-forbindelsen fortsat ligger nogle år ude i fremtiden - mere præcist 2029 - så er interessen for virksomhedsetableringer i landsdelen støt stigende.
Sådan lyder meldingen i dette tillæg fra erhvervschef Christian Smidt, Guldborgsund Kommune, der har fået meldinger fra flere virksomheder, der har udvist interesse for at etablere sig i Business Park Falster på Nordfalster.
Guldborgsund Kommune har netop ændret i lokalplanen for at give mulighed for etablering af andet end transporttungt erhverv og serviceerhverv. Erhvervschefen forventer dog først for alvor flere virksomhedsetableringer, når åbningen af Femern Bælt-forbindelsen er en del tættere på.
Til gengæld forventer han, at flere transporttunge virksomheder i det jyske vil rykke fra vest mod øst.
Den forventning deles af branchedirektør Michael Svane, DI Transport, der peger på, at det logistiske tyngdepunkt vil forskyde sig, når Femern Bælt-forbindelsen åbner.
Han vurderer i den sammenhæng, at den nye trafikkorridor mellem Hamborg og Øresundsregionen vil give det eksisterende transporterhverv på Lolland-Falster nye muligheder for at opdyrke nye kunder og markeder.
De lokale vognmænd på Lolland-Falster ser til gengæld i 2020'erne ind i den grønne omstilling i transportsektoren. Miljøzonerne i de større byer kræver for flere vognmænd millioninvesteringer på relativ kort sigt, hvilket udfordrer flere, lyder vurderingen fra formand Jakob Andreasen, Storstrøms Vognmandsforening.
Også når det gælder transporten af søvejen, så forventer Krinak-direktør Christina Hedemark Jensen flere tons over kaj i 2020'erne - primært i Nakskov Havn. Det skyldes blandt andet millioninvesteringer i udvidelse af kajanlæg og sejlrende, der giver mulighed for anløb af større transportskibe.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker