LIDL OPRUSTER MASSIVT: - LOLLAND-FALSTER ER ET SPÆNDENDE OMRÅDE
Lidl har fortsat store planer i Danmark. Foto: Karen Mathilde Møller Jørgensen
Foto: Karen Mathilde Møller Jørgensen
- Vi er meget glade for vores butikker i Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster, fortæller Lidls udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.
Mens flere dagligvarebutikker lider, eksemplificeret ved Aldi-kædens lukning i Danmark, og Coops nye strategi, der blandt andet betyder lukning af deres Irma-butikker, så har den tyske dagligvarekæde Lidl valgt at gå i den helt anden grøft.
Discountkæden vil således i løbet af få år åbne over 60 nye butikker i hele Danmark, så kæden samlet kommer op over 200 butikker i hele landet.
På Lolland og Falster er der foreløbig tre Lidl-butikker, og det var derfor nærliggende at høre, hvad kædens planer er for Sydhavsøerne.
Efter mere end en uges ventetid er Lidls udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen, vendt tilbage med et simpelt mailsvar på forespørgslen.
- Både Lolland-Falster og Sydsjælland er for Lidl et meget spændende område. Vi er meget glade for vores butikker i Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster. Vi har bl.a. planer om at åbne en Lidl-butik i Præstø på Sydsjælland.
- Vi har gode butikker og masser af trofaste kunder, men for nuværende har vi ikke konkrete projekter på Lolland og Falster, lyder det fra Lidl.
Altså ingen umiddelbare planer om at udvide Lidl-netværket på Sydhavsøerne, men tiden vil vise, om familien alligevel ikke bliver forsøgt udvidet.
Ifølge Folketidendes oplysninger var Lidl interesserede i at overtage den nyåbnede Aldi-butik i Rødbyhavn, men den bliver som bekendt overtaget af Salling Group og bliver til en Netto.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker